Storsejlet |
||
1. Gaffelrig - hvad er det egentlig? 2. Principløsning for den ny rig 3. Dimensioner på mast, bom og gaffel 4. Masten, et kompromis i flere trin
|
Storsejlet er syet hos sejlmageren DK-sails i Rudkøbing. Jeg har selv besluttet dimensionerne efter grundige studier af gaffelsejl i diverse litteratur og på andre tilsvarende både. Ikke mindst beskrivelserne i The Gaff Rig Handbook har været nyttige. Her angives et godt forhold mellem mastelig, bomlig, gaffellig og agterlig som 1,0:1,02:0,83:1,73. Sprays storsejls mål er sådan: Mastelig 4,29 Bomlig 4,36 Gaffellig 3,54 Agterlig 6,51 Omregnet til forholdstal er det 1:1,02:0,82:1,53. Sprays storsejl har en smule kortere gaffellig end foreslået i Gaff Rig Handbook. Det valgte jeg at gøre, fordi jeg frygtede båden ville blive for hård på roret, hvis storsejlet blev for stort. Sprays mast står forholdsvis lang forude, og det giver en tilvarende lille fortrekant. Sejlets proportioner ser også ud til at svare til det, der er på billeder af Spray fra før 1920. Sammenligner man sejltegninger fra en række gaffelriggede både, er der også meget betydelige forskelle i, hvordan forholdstallene ser ud. Sejlet er syet med vandrette baner i almindelig moderne sejldug. Et smukkere sejl ville vi have fået ved at vælge en dugtype med mere traditionelt udseende og skåret i lodrette baner. Men det var for dyrt, så vi valgte den billigste model. Billeder af lystbåde med gaffelrig fra omkring århundredeskiftet, viser både horisontalt og vertikalt skårne sejl.
På gaffelbommen er sejlet også lidset, men på en anden måde der sikrer, at sejlet bliver siddende tæt ind til gaflen. Tegningen for neden viser metoden. Begge tegninger er fra den glimrende bog "Classic Boat Seamanship" af Martin Tregoning.
|
Klik på billedet! Sprays sejlplan, dog uden klyver og topsejl. Skitsen er fra Sprays målerbrev. Spray er målt efter NNL, Ny Nordisk Længde, som er særlig velegnet til traditionelle både.
Den første tur med den nye rig. Storsejlet står ikke rigtigt, der er folder på langs, fordi storsejlets fastgørelse på gaflen ikke er helt justeret. Det blev den senere, og sejlet står nu rigtig godt. Der er i øvrigt ingen sejlpinde i agterliget, men det står fint alligevel, endnu da.
|