Perioden 1898-1957 |
||
|
1898: Båden bygges i Frederikssund, klinkbygget eg på eg med blykøl. Gaffelrigget, løs sprydstage, topsejl. 1914: Blykølen afmonteret og solgt på grund af høje blypriser under 1. verdenskrig. Båden solgt til ny ejer uden køl. 1914: Båden får en støbt køl af beton med jern, som stadig sidder på båden. Fin istandsættelse, og båden bruges nu til lokal kapsejlads. Bådens lokale skibstømrer foreslår, at båden forhøjes med ét bord. Det sker dog først langt senere. 1930-1957: Gaffelriggen erstattes med en bermudarig og et lille formentlig fast bovspryd. Flere skiftende ejere og ringe vedligeholdelse. 1957: Helge Møller i Svendborg køber båden og et nyt kapitel i bådens historie starter.
|
|