Linoliesystem på skroget

Tilbage

Fra alkyd til linoliesystem

Skroget har i mange år været malet med Hempels alkydoliemaling. Bunden primer med forskellige moderne primere på alkydoliebasis oven på en oprindelig blymønje. Det fjernes og i stedet får skroget et linoliebaseret system i bunden og på fribordet. Jeg har samlet opskrifter på, hvordan man selv kan blande de forskellige malinger, mønjer og spartelfarve. Du kan downloade en pdf med alle opskrifterne eller se dem enkeltvis på siden med traditionelle materialer.

Linoliesystemet består af en imprægnering af hele skroget med koldpresset linolie og derefter en linoliebaseret primer i bunden og linoliemaling på fribordet. Men først skal al gammel maling og primer tages af.

Af med det gamle

Jeg bruger en varmluftpistol og en stiv spartel eller en trekantskraber til at løsne den gamle maling.

På fribordet går det nemt, for det viser sig, at bordene har fået et inderste lag af blymønje. Det er en linoliemaling, og den er delvist suget ind i overfladen. Linoliemaling laver ikke som alkydmaling de karakteristiske bobler ved opvarmning, men blir i stedet klæbrig, hvis den sidder i tykke lag. Det skyldes, at linoliemalingen tillader fugtdamp at slippe ud gennem malingen, medens alkydmalingen spærrer for fugten, som så danner en dampboble inde bag ved.

Under vandlinien er arbejdet betydelig vanskeligere. Gammel bundmaling og primer er blandet sammen og danner en til tider ganske genstridig blød masse. Arbejdsstillingen under båden er heller ikke den bedste. Alt i alt en slidsom opgave, der tager sin tid. Men der er ingen genveje.

Slibning

De renskrabede bord skal slibes. Der sidder altid en del malingrester eller små klumper af brændt maling tilbage. Jeg bruger en 150mm Metabo excentersliber. Den skal håndteres meget varsomt, så man ikke sliber kanterne ned eller laver grimme slibemærker ind i bordet. En rystepudser er mindre risikabel, men den er til gengæld betydelig langsommere at arbejde med. Og så bruger jeg en lille slibemus til de ganske få steder, hvor den runde excentersliber ikke når ind, bl.a. på kanten under bordet.

Første slibning er ganske let, og skal bare fjerne opstikkende malingrester og ujævnheder. Her bruger jeg er groft papir, 80 korn. Derefter sliber jeg med mellemfint papir, 120 til 180 korn. Det giver en flade, hvor malingen hæfter godt, og som ikke er grovere, end den kan få finish med spartling.

Undersiden af de enkelte bord er nemmest at slibe med en god lang slibeklods eller musen.

Jeg sliber ikke ind til en træren overflade, men søger at bevare blymønjen mest mulig. Og på grund af blymønjen bruger jeg selv maske og har en stor støvsuger koblet til slibemaskinen. Det er ganske bøvlet at arbejde med, men nødvendigt.

Imprægnering

Skroget stryges med koldpresset linolie tilsat fungicid fra køl til fenderliste. Nogle steder er én strygning nok, men det meste skal have gentagne strygninger, før træets overflade er mættet. Det ser man, når overfladen stadig ser våd ud efter et døgn. Så tørrer jeg hele skroget af med gamle bomuldsklude, ind til det står mat. Kludene brænder jeg umiddelbart efter ude på bådpladsen. De kan jo nemt selvantænde og må ikke efterlades. Man kan også lægge dem i en spand vand. 

Kit over klinkerne

Klinkernes hoveder sidder forsænket i bordene. Hullerne er kittede, og den gamle kit er tørret ud. Det ville ikke have sket, hvis båden var linoliemalet og overfladen hvert år var strøget over med linolie. Men nu skal de gamle kitninger fornyes med frisk linoliekit. Imprægneringsolien har blødgjort de gamle spartlinger noget, så det er nemt at kradse dem ud. Når det er gjort, dupper jeg hvert kithul med en pensel dyppet i kogt linolie. Dagen efter kitter jeg så. På den måde er hullets sider fyldt med linolie, og kittets olie bliver hvor den skal være, nemlig i kittet, i stedet for at blive suget ind i træet.

Grunding og maling af bunden

Den gamle blymønje er jo en grunder, og den er 50% intakt over vandlinien. Men under vandlinien er den ganske slidt. Så der skal en ny grundmaling til, eller primer som man også siger. Blymønje kan ikke købes i almindelig handler, og det er også en meget giftig maling. I stedet kan man bruge jernmønje. (Læs mere om dette under mine opskrifter).

Bunden skal have mindst tre lag jernmønje, og hvert lag bør hærde op i 3-4 dage. Om vinteren tager hærdningen betydelig længere tid. Mønjen er altså både grunder og primer. Den danner et slidstærkt og vandtæt lag. Men tillader stadig vanddamp at slippe ud fra bordene. Derfor får man meget få og ofte slet ingen malingslip på en mønjemalet bund.

Jernmønjen stryges på med en stiv ringpensel i så tyndt, dækkende lag som muligt. Der må absolut ikke sidde tyk maling, for den vil så kun hærde på overfladen og blive til en geleagtig masse under skindet. Derfor trækker man malingen godt ud på fladen med den stive pensel.

Når den første gang er hærdet, spartler jeg evt. ujævnheder med almindelig linoliekit. Man kan i øvrigt mærke om malingen er hærdet ved at trække en negl hen over den. Hænger neglen fast i malingen, er den ikke hærdet nok. Er der brug for at tætne mere omfattende f.eks. med bitumen (f.eks. Hempels Proof eller Internationals Tät) venter det til sidste lag mønje er hærdet.

Fribordet

Jeg har grundet fribordet med jernmønje. Kunne også have grundet med den hvide maling, som alligevel skal bruges. Men Jernmønken synes jeg giver en god grund at spartle og finslibe på. Fribordet males med en almindelig hvid linoliemaling. Man kan tilsætte lidt ekstyra zinkhvidt, som gør malingen lidt hårdere og slidstærk. Bordene males på samme måde som bunden - med en stiv ringpensel, og malingen trækkes godt ud over fladen. Ingen klatter af tyk maling nogen steder!

Når det første lag maling er hærdet - i mit tilfælde den røde jernmønje - kan der spartles  med en spartelmaling. Det er en blanding af meget fint kridt, linolie og vand. Du finder opskriften i min samling. Vær opmærksom på, at linoliemaling først er helt gennemhærdet efter ca. 6 uger, og i koldt vejr kan det tage endnu længere. Før malingen er hærdet kan man ikke spartle. Så man kan sagtens vente med spartlingen til næste sæson. Det bliver resultatet kun bedre af.

Spartelfarven er meget behagelig at arbejde med, men det er vigtigt, at man ikke lægger et tykt lag på. Man kan kun fylde små sprækker og ujævnheder, og ikke lægge et lag på hele overfladen. Jeg bruger en god fjedrende metalspartel omkring 6 cm bred. Spartelfarven tørrer ikke i de fire timer, jeg har den i en plastskål. Men så snart den er smurt ud på fladen, begynder den at tørre.

Spartelfarven hærder i nogle dage. Så sliber jeg den let med rystepudseren. Skal fribordet blive helt perfekt, skal man egentlig kun slibe for hånd med papir på en lang klods af krydsfinér. Den former sig elastisk efter bordets krumning. Med håndslibning er det næsten umuligt at slibe hulninger ind i fribordet - med slibemaskinen er det nærmest omvendt. Det er omhyggeligheden ved denne slibning der bestemmer, hvor pænt det endelige resultat bliver.

Nu males andet lag. Malingen er den samme hele vejen igennem, med mindre man har valgt at grundmale med mønje. Så er det lagene oven på mønjen, der er ens.

Tredje lag er sidste lag. Tilsætter man max 10% standolie, bliver malingen en smule blankere og mere slidstærk. Standolie er kogt linolie, der er yderligere opvarmet over meget lang tid. Det danner en olie, der er tyk som sirup.

Bundmaling og vandlinie

Jernmønjen er bundens primer, og den skal males over med en blød bundmaling. Jeg bruger Hempels bløde bundmaling til træbåde, men der findes mange fabrikater at vælge mellem.

Bundmalingen skal først påføres kort tid før søsætningen. Læs på produktet, hvor mange dage båden kan stå bundmalet på land uden at bundmalingen bliver forringet.

Jeg laver ikke en vandlinie i afvigende farve, men maler ganske enkelt bundmalingen et par cm op over fribordsmalingen. Når malingen er tør, maskerer jeg en vandlinie med malertape og stryger vandlinien med samme lak, som jeg bruger til træværket på båden eller blot med kogt linolie (linoliefernis). Resultatet er en vandlinie, der er synlig, men som blot afviger ganske lidt fra bunden i øvrigt. Diskret og praktisk - vandlinien er blevet forstærket og er klar til det ekstra slid, der er på bordene i området ved vandoverfladen.

.

.

.

 .

.

.

.

Klik for større foto

For oven: Under de mange lag alkydmaling er skroget oprindelig malet med en blymønje - det er den orange farve. Mønjen er en linoljemaling, og den er suget ind i bordene og skal ikke slibes af.

Klik for større foto

For oven: Også bunden er oprindelig primet med blymønje, som dog flere steder er slidt af. Den mørke farve er resterne af en bitumenbaseret primer, som ikke er kommet af endnu.

Klik for større foto

For oven og under: Hele skroget er grundmalet med jernmønje. Over vandlinien kun ét lag, under vandlinien 3 lag. Jernmønjen giver en god grund at spartle på.

Klik for større foto

For neden: Over vandlinien 3 lag hvid linoliemaling. Her første strygning. Den stive reingpensel er god til at få trukket malingen helt ud. På skroget ser man, hvordan jernmønjen til dels er slebet af igen.

For neden: Søsat 16. april 2001 - fenderlisten er malet sort, dog ikke messinglisten. Man ser tydeligt hvor den oprindelige kahyt går til, og hvor der er bygget til.