Små tekster fra Orø

Hver eneste skiften i vinden,

gæssenes skræppende hilsen nede fra strandengen,

det bløde ler under min støvle på den tøende jord,

en græssende svane alene midt ude i landskabet,

måden vandet står i traktorsporene.

Tak til dig, råge

fordi dit skrig fik mig til at standse

og skrue ned for lyden af mine egne skridt.

Skovbunden pletvis dækket af isskorpet sne

dråber i fald alle vegne

mørktvåd bark på stammer af lærk.

Ude på bakken siger jeg mange gange

”tak fordi jeg kan mærke mit liv”

og begynder at tænke:

hvem er det jeg takker?