|
|
Lydløsheden
|
|
|
Lyslødheden kom bag på mig snigende på den måde som kun en overrasker kan.
Pludselig sad den med ved morgenbordet og om aftenen ovre i lænestolen selv om TVet er tændt og jeg sidder med tæppe på i sofaen.
Lysløsheden rumsterer i stuen når jeg vågner i mit loftkammer og tænker på kaffe. Så hører jeg fraværet af de lyde som kunne kalde mig ned.
Men jeg vil narre den, og taler med mig selv eller spørger hunden eller kommenterer speakeren eller skruer op for lyden.
Alligevel - først og fremmest lydløsheden, først og fremmest lydløsheden.
|
|