Små tekster fra Orø

Når hvedemarken er høstet

er de brune stubbe gode at gå ud over

til det sted, hvor fjorden åbner sig

både mod vest og mod syd.

Kom netop den vej hjem igen

helt der nede fra lavlandet

som får mit sted til

at rejse sig i landskabet.

Som en linie ligger husene lidt lavere

bag bakken med aftenlys ind fra vest

stille rødt

mens solen går ned - og vinden med -

så alle lyde tegner tydeligt.

Hvedestubbene knaser under mine støvler,

rågerne er på skumringstur,

en bil starter og kører op ad,

og så ringer kirkeklokken solen ned,

mens jeg, der hverken er kristen eller ateist,

synes jeg har kendt det her

før jeg blev født.