Skandæksliste, vinter 2004/2005

     

     

Renoveringen

Saxons lærredsdæk har ingen afsluttende skandæksliste. Det er ellers ganske praktisk, f.eks. til at fange diverse småting som ellers let ruller over bord. Fra sæsonen kan nævnes: skruetrækker, læsebriller, solhat og kaffekrus.

En liste på 15 x 30 mm  med rundet top er passende. Listen laver jeg af en mahogniplanke, som er 15 mm tyk. Planken saver jeg op i bredder a 30 mm. På hver side af båden vil listen være sat sammen af et stykke på 4 m midtskibs, et stykke for og agter på hver 3 m.

Først borer jeg for til skruerne. Listen monteres med 4 x 70 mm skruer. Skruerne skal sidde med 20 cm mellemrum. Først borer jeg ned ca 15 mm med et 8 mm bor, bagefter borer jeg igennem med et 4 mm bor.

Med en overfræser runder jeg listen for oven, så den får en fin runding. Jeg stiller listen på arbejdsbordet og spænder den fast med tre skruetvinger, derefter er det let at køre med fræseren på begge sider af listen.

Derefter fræser jeg ud til spygatter. Der kommer to midtskibs og et agterude.( Egentlig burde listen gøres hul i bunden, så står den bedre på dækket.)

Så er listerne klar til en prøvemontering, hvor de skal passes til for og agter. Når det er klart, skal de linolies nogle gange og derefter lakeres 8 gange.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Listerne er savet ud og høvlet og lagt op på værkstedsbordet, klar til at få fræset runding for oven og derefter spygatter.

Spygatterne er nu fræset ud.

Listerne linoliet og lakeret 1 gang.

Listen monteres med en 4,2 x 60 mm skrue og sættes på en streng 3M marinelim.

Marinelimen er nem at placere, hvis listen skues ned 20 mm over sin plads. Så undgår man helt at klatte med limen.

Den monterede liste.

Og så er vi klar til søsætningen.