Jernmønje

Bå

Forsiden

Jernmønje er en ugiftig blanding af linoliefernis og pigmentet Hæmatit, Fe203. Den har to egenskaber, som er interessante til brug for både. Dels danner jernmønjen et vandtæt lag, dels kan hæmatit fungere som et rustbeskyttende offerlag uden på f.eks. en jernkøl.

Jernmønje benyttes derfor til rustbeskyttelse. Dens øvrige egenskaber gør den oplagt at bruge som bundprimer på træbåden. Den kan etablere det vandtætte lag, som man ellers benytter primere til.

Jernmønje bør bruges senest et par uger efter blandingen, fordi pigmentet er meget tungt, og synker til bunds i linolien. Derefter kan det være sin sag at få rørt den op i olien igen. Derfor skal der også røres godt om i blandingen, medens der males.

Jernmønjen skal arbejdes godt ind i træet og påføres i meget tynde lag. Dette er vigtigt - er lagene for tykke risikerer man at mønjen rynker.

x

Opskrift på jernmønje til brug under vandlinien

• 200 g koldpresset linolie og 800 g inoliefernis (kogt linolie). Det er ikke nødvendigt at bruge tilsat fungicid, da der senere  skal males giftig bundmalingen uden på jernmønjen.

• Evt. 2-3 % sikkativ.

• 1 kg Hæmatit pigment.

• Blandingsforhold: 1 kg oliebladning til 1 kg pigment.

• Bland linoliefernis med sikkativ (pas på, at der ikke allerede er tilsat sikkativ til linolien). Det er ikke nødvendigt at bruge sikkativ.

• Hæld den koldpressede linolie op i din røreskål. Sæt røremaskinen i gang på langsom hastighed, og tilsæt lidt efter lidt pigmentet.

• Når pigment og den koldpressede olie har dannet en tyk farvepasta tilsætter du linolifernis med sikkativ.

• Lad blandingen stå og køre et stykke tid i røremaskinen, altid på laveste hastighed for ikke at få slået luft ind i malingen. 

Hvor kan man købe Hæmatit?

Jeg køber mine pigmenter hos Københavns Farvehandel i Badstuestræde. De fås måske billigere andre steder, men forretningen har ry for at være omhyggelig med at levere ordentlig og rene pigmenter.

Raadvadcentret om jernmønje og Hæmatit

På Raadvadcentrets hjemmeside, www.raadvad.dk, kan man bl.a. læse dette om jernmønje:

Jernmønje består af stoffet Hæmatit, Fe203 (Naturligt forekommende jernoxyd/jernilte), der glødes og finknuses til pigment hvorefter det oprøres/rives i linoliefernis. Jernmønje er fuldkomment ugiftigt og malingen indeholder ingen farlige opløsningsmidler. Jernmønje har derfor malkoden 00-1.

Pigmentet er kendt fra oldtiden, hvor det blev kaldt "blodsten" efter sin kraftige røde/rødbrune farve. Det er det samme navn, der går igen i hæmatit (græsk: haima=blod og lithos=sten). Et andet navn er jernglans, rødjernsten.

Da hæmatit ligger lavere end rent jern i spændingsrækken, virker jernmønjen som et offerlag, der langsomt tæres før selve jernet. Det er derfor vigtigt, at jernmønjen påføres i et fuldt dækkende lag på min. 1/2 mm, påført med ringpensel i to tynde lag på ca. 1/4 mm. Jernmønjen kan med fordel tilsættes sikkertiver, for at fremskynde hærdningen. Denne tager 1-3 døgn, afhængig af lys, luft og temperatur.

Det er også vigtigt, at pigmentet er helt fri for svovl/sulfater, idet disse udvaskes af vand, hvorved malingen bliver porøs og dermed ikke længere rustbeskyttende for jernet. Man må derfor ikke forveksle den naturlige, rene jernoxyd, hæmatit, med de kunstigt fremstillede jernoxyder som jernoxydrødt, italienskrødt, engelskrødt, svenskrødt, caput mortuum m.fl., der bl.a. fremstilles ved afbrænding af svovlkis eller jernsulfat, og som derfor indeholder gips (calciumsulfat), feldspat m.m., der nærmest virker befordrende for rustdannelsen på jern.

: