Krydsfiner eller planker..? Vinteren 2003/4
Bå
Et plankedæk med massiv fisk og lærred
Saxons oprindelige dæk var lavet af planker med fjer og not, som så igen var dækket med lærred. Et sådant dæk er rimelig tæt og nemt at lægge. Det er ikke så stabilt som et krydsfinerdæk, og risikoen for lækager er naturligvis større. Især et det ringere i forhold til vridninger.
Det lægges af planker, som ikke er for brede og som har fjer og not. En oplagt mulighed er at bruge planker med perlestaff - se profiltegningen her ud til højre. Det giver et meget smukt underdæk til glæde for de, der opholder sig i bådens fortrekant. Det største problem ved at lægge et sådant dæk i dag er kvaliteten af det træ, man kan købe. Alternativt skal man selv save en blokvare op, høvle og fræse fjer og not. Og det er ikke så lidt af et projekt.
En typisk dimension vil være 80 x 15-20 mm. Dimensionen er tilstrækkelig, når der som på Saxon kun er 20 cm mellem dæksbjælkerne. I reglerne for Folkebåde kræves 14 mm dæk af gran eller fyr, og her må der være max. 25 cm mellem bjælkerne.
Brædderne skrues på - man kan også sømme dem på - med træskruer, en 8 x 1,25' er passende (størrelse 8 har et skaft på 4,1 mm, og længde 1,25' er ca. 38 mm). Enten rustfri i kvalitet A4 eller bronzeskruer. Brædderne lægges parallelt med bådens midterlinie og sådan, at noten vender ud mod bådens sider. Der skrues ned i det øverste bord.
I midten lægges en massiv fisk af mahogni (eller en lignende type). Den skal være omkring 25 mm tyk og er konisk. Fiskens bredde ved stævnen er omkring 110 mm og ved ruffets forkant omkring 130 mm. Tilsvarende smalnes fisken agterud. Det er nødvendigt af optiske grunde. Er fisken lige bred, ser den ud som om den er bredere hvor båden er smal. Fisken skrues ned i dæksbjælkerne. Fisken imprægneres med linolie og lakeres på undersiden inden den lægges. Oversiden får lak, efter at skruehullerne er lukket med træpropper.
Plankedækket imprægneres med linolie på begge sider inden det lægges, og undersiden stryges med linoliefernis, som patinerer meget fint. Når det er lagt kittes skruehullerne med linoliekit og dækket males med zinkhvidt - en linoliemaling med særlig meget zinkoxid. Når malingen er tør lukkes revnen mellem dæk og fisk med sikaflex af den mest fleksible type.
Herefter lægges lærred, som sættes fast med enten små kobbersøm eller rustfri hæfteklammer. Lærredet går fra fisken og ud over dækkets kant. Det fæstnes ved fisken, strækkes og fæstnes i det øverste bord. Senere skjules dette under dels fenderlisten dels kvartrunde lister langs fisken og ved luger, ruf og cockpitkarmene. Lærredet imprægneres mes linolie - som strækker dugen - og males med linoliemaling.
Krydsfiner i stedet for planker
Krydsfinerdækket kan enten lægges af en 9 mm plade eller af to tyndere plader. De kan skrues fast eller/og limes fast til bjælker og øverste bord med epoxy. En variant er kun at lime til bordet og i stedet lægge en streng Sikaflex på bjælkerne. Det giver lidt mere elatsicitet i dækket og forhindrer knirkelyde mellem dæk og bjælker.
Finerpladerne samles med skrå lasker, der epoxylimes, eller de kan samles over dæksbjælkerne med 50/50 lasker. Senere kan det enten dækkes med lærred, dækkes med epoxy eller blot males. På dækket kan man så lime en falsk fisk og f.eks. skandæk af 2,5 mm mahognyfiner. Det ser flot ud, men er jo reelt noget snyd.
Dette dæk ser godt ud og er stærkt og helt tæt. Så rationelt set, burde det vinde over plankedækket. Et argument mod krydsfiner, er den enorme styrke, dækket besidder. Det kan nemlig føre til, at der bliver for stort pres på andre dele af båden.
Perlestaff - når brædderne samles opstår en smuk profil og man lægger ikke mærke til, at samlingen med næste bræt ikke er helt tæt. Profilen skal naturligvis nedad når den bruges på et dæk...
Krydsfinerdæk: 50/50 samling - limes med epoxy og skrues ned i bjælken. Denne samling kan kun bruges, hvis der er støtte under den. Lasken fræses nemmest ud.
Krydsfinerdæk: Skrålaske - behøver ikke at være over en bjælke. Laves ca 1:6 og limes sammen med epoxy. Lasken saves eller høvles.