Fundament for ruf, cockpit og luge. Vinteren 2003/4

     

     

Nyt ruf siden

Traditionelt er lettere lystbåde i Danmark og Sverige oftest bygget med indvendige cockpit- og rufkarme. Det er en stærk og nem metode, men den har et stort, svagt punkt. Samlingen mellem karm og dæk bliver let til et sted, hvor fugt kan samles.

Jeg bygger derfor den ny overbygningen stående oven på dækket. Karmene til cockpit, ruf og forluge forankres i nogle kraftige lister, der igen er skruet eller boltet fast til dæk og underliggende bjælker eller kraveller. Her vælger jeg så at både lime og skrue karmene fast i de kraftige lister, og det er en epoxylimning, for at få maksimal styrke.

De kraftige lister laves af to mahognilister, der epoxylimes sammen til den rigtige profil. Metoden er forklaret på tegningerne her ved siden af. 

Lister til karme limes - de er 4,3 m lange og samles hver af to lister. Lasken er en 1:7  kantskar, limes med epoxy.

 

Princippet i karmenes fundament. Måleforholdene er noget fortegnede - karmlisten og karmen er for klejne. Tegningen viser et udsnit ved rufkarmen.  Cockpit- og rufkarmene er 15 mm mahogni - evt. marineplywood. Fundamentlisten er23 x 33 mm. Der limes med epoxy mellem liste og karm.

Her er fundamentet monteret - også rammen om forlugen er sat på.