Middelfart, foråret 1946...46 |
||
Bå
Bå |
||
Tegningerne til Saxon kommer fra konstruktør Vilhelm Hansens hånd. Han stod bag en hel række sejlbåde i det fynske område før 2. verdenskrig, blandt dem den meget vindende kutter "Inge" ejet af den lokale købmand og oliehandler Tiedemann. Vilhelm Hansen måtte som de fleste andre bådkonstruktører leve af et mere almindeligt arbejde - og det havde han hos Nordisk Kabel og Tråd. Her arbejdede også lagerassistent Chr. Ejnar Hansen, som bestilte Saxon hos Vilhelm Hansen. Det er formentlig sket før krigen. En gammel reportage Sejl & Motor fortæller i en reportage maj 1946 om bådebyggeriet i Middelfart. Bladet besøger Hotel Melfar og beskriver de mange byggeprojekter. Her er bladet nået til Saxon: "Vi gaar nogle Trin op og kommer ind i et Rum, hvor en slank og smuk Baads Ruftag smyger sig langs med Loftet, det maa have været lidt af et Slangemenneskearbejde at lægge Plankerne i deroppe. Det er en 10% formindsket Gengivelse af Købmand Tiedemanns "Inge", en velkendt Baad paa disse Himmelstrøg." Ulriksen byggede traditionelt Bådebyggeren hed August Ulrichsen, og var i 1946 for nylig var startet som selvstændig. Det passede fint for den nyetablerede at leje sig ind i Hotel Melfar, som tyskerne havde forladt i miserabel stand. Her byggede han og et par svende Saxon og en anden båd vinteren 1945 til '46. Saxon blev bygget traditionelt - kravelbygget i lærk på eg og ruf i mahogny. Dæk og ruftag i planker og klædt med malet lærred. Der er kælet for detaljerne, egespanterne har en smukt rundet profil. Og materialer manglede ikke, fortæller pensioneret bådebygger Thorkil Lind, Middelfart, kendt for mere end hundrede folkebåde: "Jeg stod selv og arbejdede på en Snekkersten-jolle den vinter. Ulriksen var lige startet for sig selv, men han havde været svend på Lillebæltsværftet, der hvor jeg var i lære. Nu byggede han så bl.a. Saxon, og jeg kan huske, Finn Jacobsen hjalp ham med at klæde båden op. Hvor han fik mahogny fra til ruffet ved jeg ikke, eg og lærk var der nok af. Og vi skaffede skruer og nitter fra NKT, så nej, materialer manglede vi ikke den gang..." Klar til sejlads sommeren 1946 Ulriksen kunne levere Saxon sommeren 1946. Mange af de lokale husker stadig båden - den var en smukt syn, slank, hvidmalet, blanklakeret mahognyruf og et lyst gråt lærredsdæk. En af Chr. Ejner Hansens venner, Herluf Worsoe, kan endnu i dag kan fortælle historien om Saxon. "Jeg har sejlet som gast med Saxon mange gange. Hun var jo en mindre udgave af købmand Tiedemanns båd "Inge", som vandt alt, hvad den kom i nærheden af. Saxon var også en god sejler, rigtig god i sø." Saxon hed egentlig Saxon II, fordi Chr. Ejner Hansen havde haft en anden båd, der bar navnet Saxon. Det var en SSA-båd. I dag hedder Saxon II kun Saxon.
|
|